Boligadvokaten er det uundværlige led

Boligadvokaten er det uundværlige led

Der er mange forskellige interessenter at tage stilling til i en bolighandel; køber, sælger, ejendomsmægler, bank, realkreditforening, forsikringsselskaber etc. Og lige så mange mennesker der er involveret, lige så mange spørgsmål har man som køber. Mindst. Derfor er der for købers vedkommende én person, der er helt igennem uundværlig i en bolighandel: Boligadvokaten.

Hvad bruger man boligadvokaten til?

Det siger næsten sig selv, at boligadvokater er nogle, der har styr på alt det juridiske i forbindelse med en bolighandel. Men hvad er det helt præcis han/hun laver – og hvorfor skal man altid huske at rådføre sig med en, når man køber bolig?

Først og fremmest er en boligadvokat en advokat, der har specialiseret sig i køb og salg af fast ejendom. Specialiseringen betyder, at han/hun arbejder med boligsager stort set hver dag og derfor ved, hvor faldgruberne typisk er. Og faldgruber er der nok af.

Boligadvokaten gennemgår hele sagen fra ende til anden – og han/hun er købers mand. Det vil sige, at advokaten arbejder for at få de bedst mulige vilkår for køber. Købsaftalen er det primære dokument i handlen, og det gennemgår advokaten naturligvis minutiøst. Samtidig læser han/hun alle dokumenter vedrørende handlen, tjekker op på servitutter og lokalplaner for ejendommen, undersøger om der er registreret forurening i jorden og meget meget mere. Kort fortalt er en boligadvokat købers sikkerhed for, at alt er, som det skal være – en slags garanti for at man ikke køber katten i sækken. I hvert fald ikke uden at være bevidst om det.

Så… Står du overfor et snarligt boligkøb, så drop tanken om at spare penge på advokaten. Det er det bedste træk, du kan tage som køber – og prisen for en fuld boligadvokatpakke er så lav, at det i det samlede billede udgør en meget lille del af den pris, du har tænkt dig at bruge på din bolig.